Billedserier
Hent Adobe Flash player
Kvartersfestival 2017
Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Hvis du taster dit mobilnummer kan du desuden vælge at modtage SMS’er for bestemte interesseområder.

Trænger jeres forhold til et PREP kursus?

06-07-2018
PREP er et forbyggende og relationsudviklende kursus, som afholdes af Menighedsplejerne i Holstebro. Der er hverken
tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi.

På PREP-kurset arbejder man kun med sin partner, og man skal altså ikke indvie andre i ens parforhold.
PREP-kurset er uafhængigt af religion og politik.

Sagt om PREP:
'Vi lærte at blive nysgerrige på hinandens univers igen.'

Fokus på parforholdet
At skabe gode parforhold og trygge familier er et stort ønske for de fleste.
Derfor er der god grund til at bruge tid på at give kærligheden gode betingelser i en travl hverdag. Forelskelsen kom af sig selv. Men kærligheden skal holdes ved lige, og det kræver arbejde.

Hvem er PREP for?
PREP er for par i alle aldre og livsfaser, der ønsker at arbejde med deres parforhold.
Som nyetableret par kan man få inspiration til at skabe gode kommunikationsvaner. Par, der har levet sammen i længere tid, kan få hjælp til at bryde dårlige kommunikations-mønstre eller få inspiration til at videreudvikle det gode i deres forhold.

På kurset gives der praktiske redskaber og viden om, hvad der fremmer gode parforhold. På arbejdet og i mange andre sammenhænge er det naturligt at få ny viden og lære nye færdigheder. Men det er også vigtigt, når det gælder parforhold og familieliv.

Hvorfor tage et PREP-kursus?
- Fordi I kan lære at kommunikere bedre sammen
- Fordi kærlighed er en foranderlig størrelse, der vokser og trives, når I arbejder med den i fællesskab
- Fordi børn har stor glæde af, at I som forældre afsætter tid til at pleje og udvikle jeres parforhold.

Kursusledere:
Anette Hoffmann, sygeplejerske
Michael Hoffmann, læge
Karen Doktor, socialrådgiver
Jytte Jacobsen, sognemedhjælper
Mogens Jacobsen, leder

Sted: Ellebæk Kirke, Beethovensvej 22, Holstebro

Pris pr. par: 950 kr. inkl. mad og materialer

Tid:
Mandag d. 3/9, kl. 17.30-21.00
Mandag d. 10/9, kl. 17.30-21.00
Mandag d. 17/9, kl. 17.30-21.00
Lørdag d. 22/9, kl. 09.00-16.00

Tilmelding sker til Michael Hoffmann:
michael@kirkebyhoffmann.dk

Sidste frist for tilmelding 23/8 2018
Yderligere oplysninger på 22 34 12 88

Nyheder
06-07-2018
Trænger jeres forhold til et PREP kursus?
PREP er et forbyggende og relationsudviklende kursus, som afholdes af Menighedsplejerne......
Kalender
22-07-2018
Gudstjeneste v. Isak Holm
8. s. e. trinitatis
Nørrelandskirken  |   Døesvej 1  |   7500  Holstebro  |   97424545  |   info@noerrelandskirken.dk