Billedserier
Hent Adobe Flash player
Nørrelandskirken
Fotograf Finn Brose
Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Hvis du taster dit mobilnummer kan du desuden vælge at modtage SMS’er for bestemte interesseområder.

PREP for par


Giv dit parforhold et PREP-kursus

At skabe gode parforhold og trygge familier er et stort ønske for de fleste
Derfor er der god grund til at bruge tid på at give kærligheden gode betingelser i en travl hverdag. Forelskelsen kom af sig selv. Men kærligheden skal holdes ved lige, og det kræver arbejde.

Hvem er PREP for?
PREP er for par i alle aldre og livsfaser, der ønsker at arbejde med deres parforhold. Som nyetableret par kan man få inspiration til at skabe gode kommunikationsvaner. Par, der har levet sammen i længere tid, kan få hjælp til at bryde dårlige kommunikationsmønstre eller få inspiration til at videreudvikle det gode i deres forhold.

Et forskningsbaseret tilbud
PREP er udviklet på baggrund af mange års erfaring ved universitetet i Denver, USA, og det har dokumenteret god effekt. På kurset gives der praktiske redskaber og viden om, hvad der fremmer gode parforhold. På arbejdet og i mange andre sammenhænge er det naturligt at få ny viden og lære nye færdigheder. Men det er også vigtigt, når det gælder parforhold og familieliv.

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program.
På dansk kalder vi det for Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold.

Hvorfor tage et PERP-kursus?
* Fordi I kan lære at kommunikere bedre sammen
* Fordi kærlighed er en foranderlig størrelse, der vokser og trives, når I arbejder med den i fællesskab
* Fordi børn har stor glæde af, at I som forældre afsætter tid til at pleje og udvikle jeres parforhold.

Hvad er PREP?
PREP er et forbyggende og relationsudviklende kursus, som afholdes af Menighedsplejerne i Holstebro. Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. På PREP-kurset arbejder man kun med sin partner, og man skal altså ikke indvie andre i ens parforhold. PREP-kurset er uafhængigt af religion og politik.

KURSET STARTER mandag 3. september, kl. 17.30-21.00

De følgende gange er:
Mandag d. 10/9, kl. 17.30-21.00
Mandag d. 17/9, kl. 17.30-21.00
Lørdag d. 22/9, kl. 09.00-16.00

Tilmelding:
Michael Hoffmann
michael@kirkebyhoffmann.dk

Sidste frist for tilmelding 23. august

Yderligere oplysninger på 22 34 12 88

Kursussted: Ellebæk kirke, Beethpvensvej 22, Holstebro
Prisen pr. par : 950 kr. inkl. mad og materialer

PREP-kursusledere:
Anette Hoffmann, sygeplejerske & Michael Hoffmann, læge
Karen Doktor, socialrådgiver, Jytte Jacobsen, sognemedhjælper & Mogens Jacobsen, leder

Arrangør: Menighedsplejerne i Holstebro, Måbjerg og Nørreland sogne
Nyheder
09-11-2018
Julehjælp - Når julen gør ondt!
Julen er hjerternes, men også ofte smerternes fest, fordi man bliver mindet om......
Kalender
23-11-2018
Cafe Grace
Nørrelandskirken inviterer til en hyggelig cafeaften.

Vi byder på mad,...
Nørrelandskirken  |   Døesvej 1  |   7500  Holstebro  |   97424545  |   info@noerrelandskirken.dk