Billedserier
Hent Adobe Flash player
Små synger sammen
Forsangere: Sønderlandskolens 3. A, B & C klasser
Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Hvis du taster dit mobilnummer kan du desuden vælge at modtage SMS’er for bestemte interesseområder.

Områdeledelse


Stabsmodel - en ny struktur

En menighed - mange fællesskaber
Måske bor du i sognet og/eller er en af de 300 frivillige medarbejdere, som er engageret i en af menighedens mange fællesskaber. Uanset, så er Nørrelandskirken din kirke, og du er altid velkommen.
Vi ansatte og frivillige medarbejdere anstrenger os for, at alle føler sig velkommen her. Nogle gange lykkes vi i det, og andre gange gør vi ikke, men vi anstrenger os.

Overblik og blik for den enkelte
I en stor menighed kan man godt miste overblikket, og der kan måske være let at blive overset. For at gøre det nemmere at få overblik, og måske nemmere at have blik for den enkelte, så har vi i Nørrelandskirken det, vi i mangel af bedre, kalder en stabsmodel. Den er tænkt som et redskab, der skal hjælpe os i vores bestræbelser på at understøtte menighedens liv og vækst. Bl.a. kan det også give dig blik for, hvem du fx kan tale med, hvis du har lyst til at udvikle et arbejdsområde eller være med til at udføre en bestemt opgave med det at være kirke.

Menigheden kan sammenlignes med en krop

Vi har i snart mange år arbejdet på at inddrage frivillige i alle dele af menighedens arbejde. Det gør vi fordi vi tror på, at menigheden kan sammenlignes med en krop, hvor alle kropsdele har en plads og ingen kan undværes. Det er et billede som Paulus bruger i Bibelen, fx i Romerbrevet 12 og 1. Korintherbrev 12. Han beskriver, hvordan alle i menigheden har nådegaver og evner som kan blive andre til gavn og Gud til ære. Vi håber, at denne tydeligere struktur kan være med til at hjælpe den enkelte ind på deres plads i den krop.

Selve strukturen

Helt konkret, så er menighedsrådet menighedens øverste ledende organ. Menighedsrådet er valgt til og knokler for at skabe gode rammer for menighedens liv og vækst. Til at lede det arbejde i det daglige har menighedsrådet ansat en daglig leder, som leder af menighedens ansatte og frivillige medarbejdere.
For at få overblik er de enkelte arbejdsgrene og fællesskaber i menigheden delt ind i 7 områder: Gudstjenester, Administration og service, Musik, Tværkultur, Børn og unge, Diakoni og Fællesskaber for voksne. Alle klubber, arbejdsgrene og fællesskaber i menigheden hører under en af disse 7 områder.
Fx hører den nystartede Café Grace under det tværkulturelle område, mens legestuen hører til under børn og unge-området.
Hvert område har en lille ledelse, som samles nogle gange om året for at forholde sig til lige netop deres område: Er der nye tiltag, der skal sættes i værk, er der en arbejdsgren, der skal have hjælp, en ny ide, der skal prøves af, eller skal vi tilbyde et kursus for nogle af de frivillige på vores område.
Lederne af de 7 områder samles fire gange om året til stabsmøde, hvor de overordnet set forholder sig til indsatsområder og prioriteringer, og forholder sig til, hvordan de kan være med til at implementere menighedsrådets visioner for menigheden, samt om der er noget de kan gøre for at klæde menighedsrådet på i deres arbejde.

Indvendinger

Der er altid mange spørgsmål, når man prøver noget nyt af, og noget vil også vise sig at være fejlskud og må justeres hen ad vejen. Et af de spørgsmål vi har arbejdet med er, hvorfor vi bruger tid på struktur, når det blot gælder om at fortælle om Jesus og Bibelen. Og jo, det er det vi er sat i verden for, men selv for de gode folk i Bibelen kan vi se, at struktur er nødvendig for at skabe solide rammer for at forkynde evangeliet. Det matcher godt vores erfaring af, at vi har brug for en tydelig struktur, så mindst muligt falder mellem to stole, og for at hjælpe menighedens fællesskab med at få overblik og invitere ind i fællesskabet.

Vores håb
Kort sagt, så er vores håb, vores bøn, at strukturen vil gøre det nemmere for dig og mig i hverdagen at få overblik i menigheden og blik for den enkelte, og på den måde understøtte menighedens liv og vækst.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du altid velkommen til at tage fat i mig, eller i en af de områdeledere som din arbejdsgren hører under.

Isak Holm
træffes tirsdag-fredag: 2447 0424
iho@km.dk
Nyheder
01-10-2017
Gud, hvor jeg savner dig!
Senior Café og kirkens præster inviterer til en særlig TEMA-cafe om sorg:

Gud,...
Kalender
22-10-2017
Gudstjeneste v. Jakob Søe Esmarch
19. s. e. trinitatis

+ Kravle- og Børnekirke
Nørrelandskirken  |   Døesvej 1  |   7500  Holstebro  |   97424545  |   @noerrelandskirken.dk