SE DET FLOTTE KIRKERUM


Hele arkitekturen i Nørrelandskirken peger på, at her sker der et møde mellem den treenige Gud og os mennesker. Vi kommer med alt, hvad vi bærer på - både det bedste og det værste - men vi bliver mødt af lyset, af varmen og af Guds kærlighed.

Du er altid velkommen til at træde ind i kirken, også i hverdagen, og bede eller blot sidde stille og nyde roen.   


Den grå beton - Alter, døbefont og prædikestol

Da Nørrelandskirken bliver bygget i 1969, er man samtidig i gang med at opføre "trekanten". Et boligblokområde tæt på kirken. Det var betonbyggeri. Og man kunne få tanken, at siden kirken er fra 1969, så skulle kirken på den måde bærer præg af det område, som den blev opført i.

I dag er kirkens bænke, døbefont, alter og prædikestol alle af grå beton. Det fortæller os om, at vi kommer ind i kirken fra vores hverdag, som kan opleves hverdagsgrå - vi kan føle os grå og små. Men når vi kommer ind i kirken, så bliver vi mødt af lyset - af Guds lys. Der sker et møde mellem himmel og jord. Gud kommer os nær midt i vores hverdag.  

Det sker, når vi bliver mødt af Gud i dåben ved døbefonten, når han kommer til os, når vi knæler og modtager nadver ved alteret eller når vi sidder og lytter til Hans Ord fra prædikestolen.


Jakobsstigen

Bag alteret hænger det vævede tæppe "Jakobs-stigen" (1. Mos. 28), tegnet af Mogens Jørgensen, og minder os om kirkerummet som et mødested mellem Himmel og jord.

I 1. mos 28 har vi beretningen om Jakob, der i en drøm så en stige, der nåede helt op i himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen, og Guds stemme lød. I kirken bliver vi også mødt af ord fra Gud. Det fortæller "Jakobsstigen" os om - at her er Gud sandelig til stede. Han kommer os i møde med ord om tro, håb og kærlighed.

 

 

 


Lystræet

Lystræet - kærlighedens træ strækker sine grene ned over dén, som sætter sig under det. Her i kirken i Guds hus er vi omsluttet af Guds kærlighed. Lystræet bøjer sig ned over os i mørket og lyser op i vores liv.  

Træet får os til at tænke på Jesu ord om, at han er vintræet og at vi er grenene (joh 15). Som grene på træet bliver vi mødt af Gud - livet fra ham strømmer igennem os og vi kan bære frugt til gavn og glæde for hinanden.


Omgivet af Helligåndens ild

Hullerne i væggen kan fortælle os om, at Gud møder os ved Hans Ånd - Helligånden. På pinsedagen kom Helligånden, som tunger af ild og fordelte sig på disciplenes hoveder, og de begyndte at tale om Guds storværker på forskellige tungemål.

Når vi samles i kirken, så kommer Helligånden også til os. Han kommer til os og forkynder evangeliet for os om Guds storvæker, at Gud elskede os så højt, at han lod sin søn dø på korset for vores skyld.

"hullerne" i væggen minder os om, at vi er omsluttet af Guds nærvær.


Frygt ikke!

Når man bevæger sig på vej ud af kirken, så kan man ikke undgå at få øje på maleriet af Jens Nielsen over kirkedøren. Det er Jesus, der går på vandet og han kommer disciplene i møde (Matt. 14). De er bange, men han siger til dem: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Det samme siger han til os, når vi træder ud af kirken og ind i vores hverdag. Han møder os også dér.


FLERE BILLEDE FRA KIRKERUMMET