Du er her: 

OM TRO


Tro, håb og kærlighed


Hvor kan jeg gå hen med min tro? Hvor kan jeg gå hen med mit liv? I Nørrelandskirken vil vi gerne invitere dig til at komme med dit liv og din tro! Vi håber, at når du kommer til kirken, så vil du opleve, at du bliver mødt som det menneske du er.


Det var sådan, at Jesus mødte mennesker. Han gjorde ikke forskel på folk, men mødte folk lige præcis dér, hvor de var i livet og i troen. Og så mødte han dem med sit Ord om Gud - dejlige ord og handlinger, der skabte tro, håb og kærlighed i menneskers liv.


I kirken tror vi også på, at Jesus kommer os i møde. Han gør det i dåben, nadveren og ordene fra bibelen, men også igennem mennesker kommer han til os.


Så kom til kirken med dit liv og din tro - vi vil gerne dele det hele med dig.



Her på siden kan du læse ugens klumme skrevet af folk fra kirken, lytte til en prædiken eller du kan læse om bøn og se forskellige gudstjenesteformer, som er i Nørrelandskirken.