UGENS KLUMME


At få et barn er at binde sig til verden!


Af Sognepræst Carsten Ørum Jørgensen


Forfatteren Carsten Jensen skulle har sagt følgende: ” At få et barn er at binde sig til verden”! Hvor er det rigtigt. Det passer perfekt til den oplevelse man har, når man bliver forældre og bliver en børnefamilie. At man er bundet på en helt anden måde end før. Meget af det, som man før kunne gøre spontant og når man havde lyst, kræver nu store forberedelser. At få et barn er at binde sig til verden.

Julenat binder Gud sig til verden ved at få et barn. Og derved bliver alt vendt op og ned i forholdet mellem Gud og den verden, der er din og min, mellem Skaberen og os han har skabt.

Gud binder sig til verden ved at få et barn. Gud viser sig ikke som en særlig kraft, der giver os mulighed for at forsvinde fra verden og lidelsen. Han standser ikke engang vores lidelse, han viser os ikke nogen vej uden om alt det svære, tværtimod. Det barn han sætter i verden, Jesus Kristus, vender ikke ryggen til lidelsen, når han møder den i sit liv, som vi kan læse om i evangelierne. Tværtimod. Selv i menneskets største modgang, ser han mennesket, som skabt i Guds billede.

Jesus bliver født i stalden – under de mest usle betingelser, for at ingen skal kunne sige, at det her, det er for ophøjet/ for perfekt/ for fint, for mig. Det formår jeg ikke. Min lille verden, er nok ikke sådan en, som Gud tager bolig i. Det skal ingen kunne sige. Det fantastiske ved julens budskab, det er netop, at det præcis er sådan en verden, sådan et liv han binder sig til og ikke vil slippe.

 I dag er født os en frelser. I dag har Gud bundet sig til verden ved at få et barn. Vores verden. Vores hverdag. Gud er ikke en passiv tilskuer. Han har forpligtet sig på verden. Han er gået ind i verden med al den kærlighed, som en far eller mor ejer. Vi skal aldrig være i tvivl om, at vi er elsket og værd dø for. For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. Amen!