OM DÅB


Almindeligvis foregår dåb under højmessen - gudstjenesten kl. 10.00 - søndage eller helligdage

Der træffes aftale med Kordegnekontoret, som kan oplyse, om der i forvejen er bestilt dåb den ønskede dag og hvilken præst, der foretager dåben. Kordegnen vil også fortælle, hvilke regler der er i forbindelse med valg af navn, valg af faddere m.v. Hvis I har ønsker til lørdagsdåb, kan I også spørge kordegnen, om dette kan lade sig gøre.

Inden dåben ringer præsten for at aftale tidspunkt for samtale. Samtalen foregår normalt i hjemmet.


KONTAKT VEDR. DÅB

KORDEGNEKONTORET


Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro
Tlf. 97 42 45 45
noerrelands.sogn@km.dk


Kordegnekontoret er åbent:

Mandag - fredag kl. 9-13

samt torsdag kl. 15-17

I DÅBEN BLIVER VI GUDS BØRN


Det er vigtigt, at børnene hører om, hvad dåben betyder. At f.eks. forældre, faddere og bedsteforældre fortæller dem om Gud, Jesus og Helligånden, beder med dem og lærer dem Fadervor, som de fik i dåbsgave.

I forbindelse med dåben, modtager dåbsbarnet en børnebibel, som forældrene senere kan læse sammen med børnene.


ER DU VOKSEN OG GERNE VIL DØBES?


Ring og få en snak med præsten. Der er mange forskellige muligheder. Nogle vil gerne døbes uden for meget opmærksomhed, andre til almindelig gudstjeneste. Nogle måske sammen med andre. Ring til os, så vi kan finde ud af det sammen.