UDFORSK KUNSTEN I KIRKEN
Nørrelandskirken er præget af meget kunst
Maleren Jens Nielsen havde i en periode atelier i kirkens lokaler. I dag hænger der mere end tyve af hans stærke oliemalerier i huset.
Dertil kommer, at man i 1989 fik en kunstgave på 40 værker af ægteparret Olga og Gunnar Mørup. Værker som i dag er opstillet i kirkens gårdhave, pryder kirkerummet og hænger på væggene i menighedslokalerne.
Flere andre har gennem tiden skænket billeder til kirken. I dag finder man, foruden Jens Nielsens billeder, værker af Niels Helledie, Elof Risebye, Erik Heide og mange andre. I 1997 udkom bogen "Kirken og Kunsten på Nørreland" af Jørgen Mejdahl. Den fortæller meget mere om kunsten på Nørreland.

'De døde vågner' af Jens Nielsen
I 1967 blev menighedssalen taget i brug som kirkesal indtil resten af kirken stod færdig. Dette tredelte maleri af Jens Nielsen med titlen "De døde vågner" blev de første års alterbillede.
Maleriet hænger nu i den store menighedssal.

'I den nat han blev forrådt'
Af Alexander Jarc
Hænger på gangen langs Nørrebrogade.

'Jakobsstigen' – nuværende alterbillede
Af Mogens Jørgensen

'Golgata'
Af Erik Heide.
Skulptur bag prædikestolen.

'Maria og barnet'
Af Otto Pedersen
Skulptur i gårdhaven.